Medlemsaktiviteter Tidligere aktiviteter

Fagpolitisk Julefrokost 2017

Mandag den 11. december kl. 17.00 Foredrag med Svend Brinkmann i festsalen på Hjørring Gymnasium. Herefter julefrokost på UCN.

Traditionen tro afholder Lærerkreds Nord fagpolitisk julefrokost med en spændende og aktuel foredragsholder. Efter foredraget er der julefrokost og hyggeligt samvær.

Foredrag med Svend Brinkmann: Svend Brinkmann

Stå fast og gå glip!

Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv, både inden for uddannelse, familie- og arbejdsliv, hvor fx medarbejderudviklingssamtaler og coaching hører til dagens orden. I dette foredrag spørger Svend Brinkmann, om vi nu har nået grænserne for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed, mennesker kan kapere.

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder.